Indledning

Den NCI-H2122-celler — også kendt under synonymerne H2122, H-2122 og NCIH2122 — er en meget udbredt cellelinje for ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) hos mennesker, der stammer fra en pleural effusion hos en patient med lungeadenokarcinom. Etableret som led i National Cancer Institutes systematiske indsats for at udvikle omfattende annoterede humane kræftmodeller, bærer NCI-H2122 en homozygot KRAS G12C-punktmutation, hvilket gør den til et uundværligt redskab til undersøgelse af onkogen RAS-signalering og den nye klasse af KRAS-G12C-selektive hæmmere. [1] Ud over denne drivermutation bærer denne linje de ledsagende ændringer, der er mest karakteristiske for aggressivt KRAS-muteret lungeadenokarcinom — TP53-mutation, homozygot tab af CDKN2A/B, STK11/LKB1-inaktivering samt en KEAP1-mutation — hvilket gør den til en klinisk repræsentativ model snarere end en model med en enkelt drivermutation. Cellelinjen er blevet inddraget i de største pan-kræft-genomiske og proteomiske atlaser, herunder Cancer Cell Line Encyclopedia (CCLE) og Cancer Dependency Map-projektet, hvilket yderligere understreger dens betydning inden for translationel onkologisk forskning. Dens veldefinerede mutationsprofil, suspensionslignende vækstegenskaber og brede omics-dækning gør NCI-H2122 til en hjørnesten i lægemiddeludvikling, identifikation af biomarkører og studier af kombinationsbehandlinger inden for lungekræft.

De vigtigste pointer

• NCI-H2122 (CVCL_1531) er en human adenokarcinomcellelinje fra lungerne, der stammer fra en metastase i pleuralvæsken og er klassificeret som NSCLC.
• Cellelinjen bærer en homozygot KRAS G12C (p.Gly12Cys)-mutation, hvilket gør den til en førsteklasses model for forskning i KRAS-målrettet terapi.
• To heterozygote TP53-mutationer og mikrosatellitstabilitet (MSS) bidrager yderligere til at karakterisere dets genomiske landskab.
• NCI-H2122 bærer desuden en homozygot CDKN2A/B-deletion, inaktivering af STK11/LKB1 og en KEAP1-mutation — det klassiske mønster af komutationer ved aggressivt KRAS-drevet lungeadenokarcinom.
• Linjen indgår i en række banebrydende konsortier, herunder CCLE, DepMap, COSMIC, MD Anderson Cell Lines Project samt NCI RAS-programmets panel af KRAS-mutante cellelinjer.
• Der findes omfattende omics-data — herunder genomik, transkriptomik, proteomik og lægemiddelscreening — tilgængelige for offentligheden for denne stamme.
• Cellelinjen er blevet anvendt til at evaluere kombinationsbehandlinger med KRAS-hæmmere, CDK4/6-hæmmere, WEE1-hæmmere og checkpoint-kinasehæmmere.

Hvad er NCI-H2122?

NCI-H2122 blev isoleret i januar 1989 fra en pleural effusionsmetastase hos en 46-årig kvindelig patient med en rygehistorik på 30 pakkeår, som var blevet diagnosticeret med lungeadenokarcinom. Cellelinjen blev etableret af National Cancer Institutes Navy Medical Oncology Branch som led i et systematisk, Institutional Review Board-godkendt projekt, der blev påbegyndt i 1976 med det formål at fremstille humane kræftcellelinjer som biologiske forskningsredskaber. [1] Cellelinjen blev efterfølgende registreret i NCI’s cellelinjedatabase, som indeholder både oplysninger om donorpatienternes kliniske forløb og omfattende data fra in vitro-karakterisering. [2] Der findes også en autolog B-lymfoblastoid-cellelinje, der stammer fra samme donor, NCI-BL2122 (CVCL_2651), og som udgør en matchet normal kontrol til genomiske analyser og autentificering.

Genomisk set bærer NCI-H2122 en homozygot KRAS p.Gly12Cys (c.34G>T)-mutation; den homozygote status for dette allel blev fastslået i de tidlige undersøgelser af ras- og p53-mutationer i NCI’s NSCLC-panel. [3] Linjen bærer desuden to heterozygote TP53-mutationer, p.Gln16Leu (c.47A>T) og p.Cys176Phe (c.527G>T), som blev karakteriseret ved direkte sekventering af et stort panel af cellelinjer fra lungeadenokarcinom. [4] Cellelinjen udviser mikrosatellitstabilitet (MSS). Spektral karyotypebestemmelse af NCI-H-serien viste, at NCI-H2122 udmærker sig ved en næsten diploid karyotype, hvortil der er tilføjet strukturelt abnormale kromosomer, i modsætning til cellelinjer, hvis genomer har udviklet sig gennem storstilet ubalanceret translokation. [5] Array-baseret komparativ genomhybridisering leverede efterfølgende et detaljeret kort over ændringer i kopitalet for NCI-H2122 og andre NSCLC-modeller. [6] Ud over KRAS og TP53 bærer NCI-H2122 en homozygot deletion af CDKN2A/B, [7] inaktivering af STK11/LKB1, [8] og en KEAP1-mutation. [9] Cellelinjen har en anslået genetisk herkomst, der hovedsageligt stammer fra Nord- og Sydeuropa (henholdsvis ca. 66 % og 31 % af genomet), som fastslået på baggrund af genotypningsdata fra hele genomet. [10] Den vokser i form af mellemstore til store, levedygtige, løse klumper, der enten sidder løst fast på kolben eller forbliver i suspension, med en rapporteret fordoblingstid på 27–32 timer.

Oplysninger om cellekulturer

Fordelene ved NCI-H2122-celler

En af de væsentligste styrker ved NCI-H2122 er dens veldefinerede, homozygote KRAS G12C-mutation. I modsætning til heterozygote modeller sikrer den homozygote status, at stort set al KRAS-signalering styres af den onkogene allel, hvilket giver et rent og entydigt system til evaluering af KRAS-G12C-selektive hæmmere såsom adagrasib og sotorasib. Linjen indgår i NCI RAS-programmets panel af KRAS-mutante cellelinjer, et nøje udvalgt sæt modeller, der er sammensat med henblik på konsistent og reproducerbar evaluering af interventioner i KRAS-signalvejen. De samtidige TP53-, CDKN2A/B-, STK11- og KEAP1-mutationer replikerer yderligere det multi-hit-genomiske landskab, der typisk findes i klinisk lungeadenokarcinom, hvilket øger den translationelle relevans for den aggressive co-mutante undergruppe.

En anden væsentlig fordel er den enestående mængde offentligt tilgængelige omics-data, der ledsager denne stamme. NCI-H2122 er blevet profileret i flere CCLE-iterationer, hvilket har bidraget med data vedrørende DNA-methylering, hel-exom-sekventering, RNA-sekventering, mikroarray, reverse-phase proteinarray, fosfoproteomik og lægemiddelscreening. [11] [12] [13] [14] Denne multi-omics-platform giver forskerne mulighed for at sætte eksperimentelle fund ind i en bred sammenhæng inden for en omfattende sammenlignende ramme, der omfatter hundredvis af kræftcellelinjer. Adgangen til shRNA-data på genomskala vedrørende funktionstab fra Project Achilles, [15] sammen med de CRISPR-knockout-screeninger, der efterfølgende er blevet tilføjet til Cancer Dependency Map-portalen, gør det yderligere muligt at identificere syntetisk letale interaktioner i sammenhæng med KRAS-mutationer.

NCI-H2122 drager desuden fordel af årtiers akkumuleret eksperimentel validering inden for en bred vifte af forskningsspørgsmål. Dens reaktion på adagrasib i prækliniske forsøg — i modsætning til adagrasib-resistente cellelinjer såsom SW-1573-celler — gør det anvendeligt til at sammenligne følsomme og resistente KRAS-G12C-fænotyper inden for samme forsøgsopstilling. [7] Den validerede STRP-profil, der er katalogiseret i ressourcer såsom det rammeværk til annotering af cellelinjer, der er beskrevet af Yu et al., [16] og integration i TCLP-vidensdatabasen med HLA-type og forudsagte neoepitoper, [17] bidrager yderligere til reproducerbart eksperimentelt arbejde af høj kvalitet.

Begrænsninger ved NCI-H2122-celler

Som alle etablerede kræftcellelinjer har NCI-H2122 gennemgået en omfattende in vitro-tilpasning siden dens fremstilling. Langvarig dyrkning kan medføre yderligere genomiske ændringer ud over dem, der var til stede i den oprindelige tumor, hvilket potentielt kan afvige fra den primære tumorbiologi, som den var beregnet til at efterligne. Forskere bør nøje overvåge antallet af passager og regelmæssigt verificere nøglemutationer, især KRAS G12C-status, for at sikre eksperimentel konsistens. Den homozygote KRAS-mutation er ganske vist en fordel med hensyn til mekanistisk klarhed, men den gengiver muligvis ikke fuldt ud de heterozygote mønstre, der findes i en betydelig andel af kliniske KRAS-mutante NSCLC-tumorer.

NCI-H2122’s vækstmønster med delvis suspension — hvor cellerne danner løse, druelignende klynger, der kan hænge svagt fast eller forblive i suspension — kan udgøre praktiske udfordringer. Standardassays med adhærente celler, såsom kolonidannelse eller visse migrationsplatforme, kan kræve tilpasning af protokollen. For at opnå en ensartet cellefordeling i assaybrøndene kræves en omhyggelig optimering af udsånings- og omrøringsbetingelserne. Forskere, der skifter fra klassiske adhærente NSCLC-cellelinjer såsom A549-celler bør tage højde for disse forskelle i håndteringen.

Det er vigtigt at bemærke, at NCI-H2122 ikke er en model med én enkelt drivende faktor. Ud over KRAS G12C bærer den en homozygot CDKN2A/B-deletion, [7] inaktivering af STK11/LKB1-tumorsuppressoren, [8] og en KEAP1-mutation, der medfører konstant aktivitet i NRF2-signalvejen. [9] Dette er en styrke, når forskningsspørgsmålet vedrører den aggressive, immunterapiresistente undergruppe med KRAS/STK11/KEAP1-komutationer, men det udgør en reel begrænsning i andre sammenhænge: resultater, der tilskrives blokering af KRAS G12C alene, kan være forvredet af LKB1-afhængig metabolisk omstrukturering eller NRF2-medieret redox-buffering, og linjen kan ikke fungere som en sammenligningsgruppe med STK11- eller KEAP1-vildtype. Undersøgelser, der kræver en sådan sammenligningslinje, parrer typisk NCI-H2122 med en KEAP1-vildtype KRAS-G12C-linje, såsom NCI-H358. Forskere, der undersøger interaktioner i tumorens mikromiljø, bør også være opmærksomme på, at in vitro-monokultursystemer i sagens natur mangler de stromale, immunologiske og vaskulære komponenter, der findes in vivo, hvilket nødvendiggør supplerende dyre- eller organoidmodeller for en omfattende præklinisk evaluering.

Se de fulde specifikationer og bestil

Anvendelsesområder

KRAS-G12C-målrettet terapi og kombinationsstrategier

NCI-H2122 er blevet en central model til evaluering af det terapeutiske potentiale hos KRAS-G12C-selektive hæmmere og deres rationelle kombinationer. I en undersøgelse fra 2025 af Migliarese et al. blev NCI-H2122 anvendt som en adagrasib-responsiv model for hjerne-metastaser ved ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), hvor den blev parret med adagrasib-resistente SW-1573-celler for at undersøge, hvordan homozygot CDKN2A-tab ændrer det terapeutiske respons. [7] Kombinationen af adagrasib og den hjernepenetrerende CDK4/6-hæmmer abemaciclib viste sig at have en svag synergistisk virkning i NCI-H2122-celler; i den ortotopiske H2122-model for hjernemetastaser forlængede både adagrasib-monoterapi og kombinationen overlevelsen i samme omfang, mens det i den resistente SW1573-model kun var kombinationen, der forlængede overlevelsen. [7]

Forskningen i WEE1-hæmning som kombinationspartner til KRAS-G12C-blokade har også i høj grad fokuseret på NCI-H2122. Den selektive WEE1-hæmmer azenosertib udviste synergistisk antitumoraktivitet sammen med KRAS-G12C-hæmmere på tværs af et udvalg af NSCLC-cellelinjer, herunder NCI-H2122, hvor NCI-H2122 fungerede som den primære model for den farmakodynamiske biomarkøranalyse af replikationsstress, DNA-skade og apoptose. [18] Disse fund understøttede tanken om, at replikationsstress induceret af WEE1-hæmning kan gøre KRAS-G12C-muterede tumorer mere modtagelige for målrettet KRAS-blokade, hvilket placerer denne kombination som en lovende klinisk strategi. En separat undersøgelse, der udforskede MYBL2-RRM2-aksen, identificerede synergi mellem WEE1-hæmmeren adavosertib og KRAS-G12C-hæmmeren sotorasib ved anvendelse af NCI-H2122 som et centralt in vitro- og xenotransplantat-testsystem. [19]

Status for den epitel-mesenkymale overgang (EMT) hos KRAS-muterede NSCLC-celler har vist sig at være en afgørende faktor for responsen på kombinationsbehandlingen. En undersøgelse af Yoshimura et al., der undersøgte kombinationen af avutometinib (en RAF/MEK-hæmmer) og defactinib (en FAK-hæmmer) på tværs af ni KRAS-muterede NSCLC-cellelinjer, fandt, at NCI-H2122, NCI-H358 og NCI-H441 var de tre cellelinjer med tydelig synergi (kombinationsindeks < 0,7), og viste, at den kombinerede effekt fulgte en epitelial snarere end en mesenkymalt fænotype — uafhængigt af niveauerne af phosphoryleret FAK eller af, om KRAS-mutationen var G12C. [20] Disse fund fremhæver NCI-H2122 som en værdifuld model til at analysere kontekstafhængige kombinationsresponser. En yderligere undersøgelse modellerede tilbagefald ved behandling med adagrasib i NCI-H2122-xenotransplantater in vivo, hvor der efter 14 dage blev skiftet til pan-RAS(ON)-hæmmeren RMC-6236 med eller uden farnesyltransferase-hæmmeren darlifarnib (KO-2806); skiftet til en anden hæmmerklasse alene medførte kun tumorstasis, mens tilføjelsen af KO-2806 fremkaldte signifikante regressioner. [21]

Checkpoint-kinasehæmning og DNA-skadesrespons

NCI-H2122 spillede en central rolle i etableringen af det prækliniske grundlag for at kombinere checkpoint-kinase 1 (CHK1)-hæmning med standardkemoterapi ved NSCLC. Calvo et al. anvendte NCI-H2122- og NCI-H441-NSCLC-cellelinjer i in vitro- og in vivo-modeller til at evaluere LY2603618, en selektiv CHK1-hæmmer, i kombination med pemetrexed. [22] Den kombinerede behandling standsede DNA-syntesen efter indledningen af S-fasen, og mus med NCI-H2122- eller NCI-H441-xenotransplantater udviste en signifikant øget hæmning af tumorvæksten med kombinationen. Disse prækliniske data dannede grundlag for et sammenhængende fase I/II-klinisk studie, hvor LY2603618 blev eskaleret på en basisbehandling med pemetrexed og cisplatin hos patienter med fremskreden kræft. [22]

Dette arbejde illustrerede den translationelle værdi af NCI-H2122 som en model, der slår bro mellem laboratoriefund og tidlig klinisk forskning. CHK1-hæmningens evne til at forstyrre S-fase-progression og sensibilisere NSCLC-celler over for nukleosidantimetabolitter blev påvist ved hjælp af denne linje, hvilket bidrog til en bredere forståelse af DNA-skadesresponsveje som terapeutiske mål i KRAS-mutant lungeadenokarcinom.

Onkogene signalveje i NSCLC

NCI-H2122 har bidraget væsentligt til forståelsen af, hvordan onkogent KRAS driver nedstrøms signalveje. En banebrydende undersøgelse af Heasley et al. påviste, at NSCLC-cellelinjer med onkogene Ki-Ras-mutationer — H460, A549 og H2122 — syntetiserede høje niveauer af prostaglandin E2 (PGE2) sammenlignet med NSCLC-cellelinjer uden Ras-mutationer, formidlet af en konstant høj ekspression af 85 kDa cytosolisk phospholipase A2 (cPLA2) og cyclooxygenase 2 (COX-2). [23] Denne induktion blev medieret gennem forhøjet cPLA2-mRNA og promotoraktivering, blev blokeret af dominant-negative Ras-konstruktioner og blev reduceret i H2122-celler ved hjælp af farnesyltransferase-hæmmeren BZA-5B, hvilket etablerede en direkte mekanistisk sammenhæng mellem onkogen RAS-signalering og eicosanoidbiosyntese i NSCLC.

En multi-omics-undersøgelse af Balbin et al. kortlagde transkriptomet, proteomet og fosfoproteomet for et udvalg af NSCLC-cellelinjer for at rekonstruere målbare signalnetværk forbundet med KRAS-afhængighed, hvorved der blev identificeret moduler centreret om KRAS/MET, LCK/PAK1 og β-catenin. [24] NCI-H2122 indgik i denne analyse og bidrog til netværksmodellen, der udpegede nye kombinationsmål i KRAS-drevet NSCLC. I en separat, global fosfoproteomisk undersøgelse af Rikova et al. karakteriserede tyrosinkinaseaktiviteten på tværs af 41 NSCLC-cellelinjer og mere end 150 NSCLC-tumorer, hvorved man identificerede aktiverede kinaser, herunder EGFR og c-Met, samt nye ALK- og ROS-fusionsproteiner, med NCI-H2122 blandt de profilerede linjer. [25]

Undersøgelser af GSTO1 (glutathion S-transferase omega 1) anvendte NCI-H2122 til at modellere GSTO1-overekspression via cDNA-konstruktioner, hvilket påviste, at forhøjet GSTO1 fremmede proliferation, migration og invasion, samtidig med at det hæmmede apoptose i NSCLC-celler via JAK/STAT3-signalvejen. [26] Supplerende arbejde vedrørende signalering af basisk fibroblastvækstfaktor (bFGF) udnyttede den naturligt lave bFGF-ekspression i NCI-H2122 — sammenlignet med A549-cellelinjen med højt bFGF-niveau — til at etablere en kontrolleret sammenligning, der viste, at bFGF-blokade hæmmede A549-væksten, men ikke NCI-H2122-væksten, samtidig med at den paradoksalt nok forstærkede A549-invasionen via AKT/MMP-2/VEGF-aksen. [27]

Genomisk og proteomisk profilering på tværs af kræftformer

NCI-H2122 har været en fast del af store kræftgenomiske initiativer. Genomomfattende allelotypestudier identificerede vigtige tumorsuppressorloci i lungekræft, hvor NCI-H2122 indgik som en del af NSCLC-panelet, der afslørede tilbagevendende regioner med tab af heterozygoti. [28] Blanco et al. udarbejdede en omfattende profil over genforandringer for 88 lungekræftcellelinjer, hvilket bekræftede, at næsten alle linjer — herunder NCI-H2122 — udviser inaktivering af TP53 og CDKN2A eller RB1, og dokumenterede, at KRAS- og EGFR-mutationer forekommer gensidigt eksklusivt. [29] En Nature-undersøgelse af Bignell et al. katalogiserede 2.428 somatiske homozygote deletioner på tværs af 746 kræftcellelinjer, hvor NCI-H2122 bidrog til analyser, der identificerede strukturelle deletionssignaturer over recessive kræftgener og skrøbelige steder. [30]

Proteomisk profilering i stor skala har yderligere forbedret karakteriseringen af NCI-H2122. Data fra reverse-phase-proteinarrays fra Li et al. målte ekspressionsniveauerne for ca. 230 kræftrelaterede proteiner på tværs af mere end 650 cellelinjer, hvilket demonstrerede, at data om proteiner og fosfoproteiner giver forudsigelser om lægemiddelfølsomhed, som ikke kan udledes af mRNA alene. [31] Kvantitativ massespektrometrisk profilering af CCLE foretaget af Nusinow et al. udvidede dette yderligere ved at kvantificere tusindvis af proteiner og afsløre korrelationer mellem signalveje, som ikke fremgik af RNA-data. [13] Det pan-kræftproteomiske kort af Gonçalves et al., der dækkede 949 cellelinjer, integrerede multi-omics med lægemiddelrespons- og CRISPR-essensialitetsscreeninger for at identificere proteinbiomarkører for kræftsårbarheder, hvor NCI-H2122 bidrog til undergruppen af lungeadenokarcinom. [14]

Transkriptomiske analyser har været lige så omfattende. Klijn et al. udførte RNA-sekventering og SNP-array-analyse af 675 kræftcellelinjer, hvorved de katalogiserede genfusioner og muliggjorde signalvejsbaserede forudsigelser af lægemiddelrespons. [32] TCLP-vidensbasen integrerede HLA-type, forudsagte neoepitoper, ekspresserede vira og genekspression for over 1.000 cellelinjer, herunder NCI-H2122. [17] En farmakogenomisk oversigtsundersøgelse af Iorio et al. kortlagde kræftrelaterede ændringer fra 11.289 tumorer på 1.001 annoterede cellelinjer og korrelerede dem med følsomheden over for 265 lægemidler, hvilket direkte understøttede terapeutiske hypoteser for KRAS-mutant NSCLC. [33] En »chemistry-first«-undersøgelse af lægemiddeludvikling af McMillan et al. profilerede et bibliotek på 200.000 forbindelser på tværs af mere end 100 lungekræftmodeller for at identificere kemisk-genetiske sammenhænge, herunder en GLUT8-afhængig sårbarhed i serinbiosyntesen, der er specifik for KRAS/KEAP1-dobbeltmutanter — den onkogenotype, som NCI-H2122 repræsenterer. [34]

Undersøgelser af nye lægemiddelafgivelsesmetoder og terapeutiske antistoffer

NCI-H2122 er blevet anvendt i undersøgelser, der evaluerer nye terapeutiske modaliteter ud over små molekyler. Yada et al. undersøgte CS-1008, et humaniseret agonistisk antistof mod dødsreceptor 5 (DR5), og påviste, at NCI-H2122 udtrykker DR5, og at dets vækst hæmmes af CS-1008 in vitro under betingelser med antistofkrydsbinding. [35] In vivo blev athymiske nude-mus, der var inokuleret med NCI-H2122, anvendt til at evaluere antitumoreffekten, og CS-1008 kombineret med docetaxel frembragte forstærket antitumoraktivitet i denne model. Det er især værd at bemærke, at CS-1008 – i modsætning til TRAIL – ikke inducerede celledød i humane primære hepatocytter – et afgørende sikkerhedsfund fra disse undersøgelser.

Inden for det nye felt med målrettet nanopartikelafgivelse anvendte Engelhard et al. NCI-H2122 sammen med medulloblastom- og glioblastomcellelinjer til at teste etoposid-bundne magnetiske nanopartikler (Etop-MNPs), der var designet til fjernmålretning mod kræftceller spredt i cerebrospinalvæskebanerne. [36] Disse todelte magnetiske nanopartikler af en guld-jern-legering, belagt med biotinyliseret etoposid, blev flyttet på afstand ved at »gå« på overfladen som reaktion på en roterende permanentmagnet, og NCI-H2122 viste sig at være endnu mere modtagelig for deres dræbende virkning end medulloblastom-cellelinjen D283. NCI-H2122 fungerede som repræsentant for NSCLC i denne in vitro-proof-of-concept-undersøgelse.

I forskningen i siRNA-levering formidlet af bakterielle ekstracellulære vesikler blev NCI-H2122 anvendt til at evaluere konstruerede vesikler rettet mod SLC7A11, en cystintransporter forbundet med resistens over for ferroptose. Nedregulering af SLC7A11 i NCI-H2122- og NCI-H647-celler hæmmede proliferation, migration og invasion, og lungecelle-målrettede bakterielle ekstracellulære vesikler, der bar SLC7A11-siRNA, hæmmede tumorigenese, samtidig med at de aktiverede ferroptoseveje in vivo. [37] Disse undersøgelser demonstrerer NCI-H2122’s alsidighed som testplatform for innovative teknologier til levering af nukleinsyrer. Derudover fandt en undersøgelse af mikrosatellitsteder i kodende regioner i lunge-, bryst-, æggestok- og kolorektal kræft ingen sådanne mutationer i lungekræftpanelet, der omfattede NCI-H2122, [38] og undersøgelser af RB-familieproteinekspression påviste fuld længde af RB, RBL1/p107 og RBL2/p130 i panelet for ikke-SCLC, hvilket indikerer, at RB/p16-signalvejen i NCI-H2122 er forstyrret gennem tab af CDKN2A snarere end gennem mutation af selve RB. [39]

Konklusion

NCI-H2122 er en af de mest omfattende karakteriserede og bredt anvendte NSCLC-cellelinjer inden for kræftforskning. Dens homozygote KRAS G12C-mutation, sammensatte TP53-ændringer, CDKN2A/B, STK11 og KEAP1 samt mikrosatellitstabilitet og integrationen i globale genomiske, proteomiske og farmakologiske atlaser gør den til en enestående model til undersøgelse af onkogen RAS-signalering, kombinationer af målrettet terapi, DNA-skadesrespons og nye former for lægemiddelafgivelse. Fra grundlæggende studier af cPLA2-induktion ved onkogen RAS [23] til de seneste undersøgelser af kombinationer af KRAS-G12C-hæmmere til hjernemetastaser [7] har NCI-H2122 konsekvent muliggjort translationelle opdagelser med stor betydning. Uanset om din forskning fokuserer på KRAS-målrettede lægemidler, kombinationsstrategier inden for onkologi, opdagelse af biomarkører for alle kræftformer eller innovative leveringsplatforme, giver NCI-H2122 det validerede og velannoterede grundlag, som dine studier kræver. Besøg cytion.com for at købe NCI-H2122-celler eller for at høre nærmere om specifikationer, tilgængelighed og skræddersyet support til dit forskningsprogram.

Vigtige publikationer

1. Phelps RM, Johnson BE, Ihde DC (1996) NCI-Navy Medical Oncology Branch-cellelinjedatabase. Journal of Cellular Biochemistry. Supplement. PMID: 8806092
2. Mulshine JL, Ujhazy P, Antman M (2020) Fra kliniske prøver til prækliniske modeller for kræft hos mennesker – en rejse gennem NCI-cellelinjedatabasen – 25 år senere. Journal of cellular biochemistry. PMID: 31803961
3. Mitsudomi T, Steinberg SM, Nau MM (1992) p53-genmutationer i cellelinjer fra ikke-småcellet lungekræft og deres sammenhæng med forekomsten af ras-mutationer og kliniske træk. Oncogene. PMID: 1311061
4. Iwakawa R, Kohno T, Enari M, Kiyono T, Yokota J (2010) Forekomst af human papillomavirus 16/18/33-infektion og p53-mutation i lungeadenokarcinom. Cancer Science. PMID: 20557307
5. Grigorova M, Lyman RC, Caldas C (2005) Kromosomafvigelser i 10 lungekræftcellelinjer fra NCI-H-serien analyseret ved hjælp af spektral karyotyping. Cancer Genetics and Cytogenetics. PMID: 16157194
6. Garnis C, Lockwood WW, Vucic E (2006) Højopløsningsanalyse af ikke-småcellede lungekræftcellelinjer ved hjælp af whole genome tiling path array CGH. International Journal of Cancer. PMID: 16187286
7. Migliarese C, Sadeh Y, Torrini C (2025) Kombinationsbehandling med adagrasib og abemaciclib i modeller for hjernemetastaser ved ikke-småcellet lungekræft, der genomisk er karakteriseret ved KRAS-G12C og homozygot tab af CDKN2A. Acta neuropathologica communications. PMID: 40317086
8. Liu Y, Marks K, Cowley GS (2013) Metaboliske og funktionelle genomiske studier identificerer deoxythymidylatkinase som et mål i LKB1-mutant lungekræft. *Cancer Discovery*. PMID: 23715154
9. Weiss-Sadan T, Ge M, Hayashi M (2023) NRF2-aktivering inducerer NADH-reducerende stress, hvilket skaber en metabolisk sårbarhed i lungekræft. Cell metabolism. PMID: 36841242
10. Dutil J, Chen Z, Monteiro AN (2019) En interaktiv ressource til at undersøge genetisk diversitet og estimeret afstamning i kræftcellelinjer. Cancer research. PMID: 30894373
11. Barretina J, Caponigro G, Stransky N (2012) Cancer Cell Line Encyclopedia muliggør prædiktiv modellering af følsomhed over for kræftlægemidler. Nature. PMID: 22460905
12. Ghandi M, Huang FW, Jané-Valbuena J (2019) Næste generations karakterisering af Cancer Cell Line Encyclopedia. Nature. PMID: 31068700
13. Nusinow DP, Szpyt J, Ghandi M (2020) Kvantitativ proteomik af Cancer Cell Line Encyclopedia. Cell. PMID: 31978347
14. Gonçalves E, Poulos RC, Cai Z (2022) Pan-kræft-proteomisk kort over 949 humane cellelinjer. Cancer Cell. PMID: 35839778
15. Cowley GS, Weir BA, Vazquez F (2014) Parallelle genomskala-screeninger for funktionstab i 216 kræftcellelinjer med henblik på identifikation af kontekstspecifikke genetiske afhængigheder. Scientific Data. PMID: 25984343
16. Yu M, Selvaraj SK, Liang-Chu MM (2015) En ressource til autentificering, annotering og kvalitetskontrol af cellelinjer. Nature. PMID: 25877200
17. Scholtalbers J, Boegel S, Bukur T (2015) TCLP: et online katalog over kræftcellelinjer, der integrerer HLA-type, forudsagte neoepitoper, virus og genekspression. Genome Medicine. PMID: 26589293
18. Jameson NM, Kim D, Lee C (2025) Den selektive WEE1-hæmmer azenosertib udviser synergistisk antitumoraktivitet med KRAS-G12C-hæmmere i prækliniske modeller. Cancer research communications. PMID: 39807828
19. Zhou C, Liu Y, Liu H (2025) WEE1-hæmmer udøver en synergistisk effekt med KRAS G12C-hæmmer via MYBL2-RRM2-aksen i KRAS-mutant lungekræft. Cell Death & Disease. PMID: 40885709
20. Yoshimura A, Horinaka M, Yaoi T (2024) Status for epitel-mesenkym-overgang er en bemærkelsesværdig biomarkør for kombinationsbehandlingen med avutometinib og defactinib ved KRAS-muteret ikke-småcellet lungekræft. British Journal of Cancer. PMID: 38822146
21. Patel HV, Smith AE, Chan S (2026) Farnesyltransferasehæmmeren darlifarnib (KO-2806) genopretter følsomheden hos recidiverende tumorer over for RAS-hæmning. Cancer Research. PMID: 41661652
22. Calvo E, Chen VJ, Marshall M (2014) Prækliniske analyser og fase I-evaluering af LY2603618 administreret i kombination med pemetrexed og cisplatin hos patienter med fremskreden kræft. Investigational New Drugs. PMID: 24942404
23. Heasley LE, Thaler S, Nicks M (1997) Induktion af cytosolisk phospholipase A2 ved onkogent Ras i human ikke-småcellet lungekræft. The Journal of biological chemistry. PMID: 9169405
24. Balbin OA, Prensner JR, Sahu A (2013) Rekonstruktion af målbare signalveje i lungekræft ved integration af forskellige omics-data. *Nature Communications*. PMID: 24135919
25. Rikova K, Guo A, Zeng Q (2007) En global undersøgelse af fosfotyrosinsignalering identificerer onkogene kinaser i lungekræft. Cell. PMID: 18083107
26. Wang K, Zhang FL, Jia W (2021) Glutathion-S-transferase ω 1 fremmer proliferation, migration og invasion samt hæmmer apoptosen i ikke-småcellede lungekræftceller via JAK/STAT3-signalvejen. Molecular Medicine Reports. PMID: 33236161
27. Wang Z, Xu H, Zhang J (2020) Blokering af den basale fibroblastvækstfaktor forstærker lungekræftcellers invasion ved at aktivere AKT/MMP-2/VEGF-signalvejen. Basic & clinical pharmacology & toxicology. PMID: 31314153
28. Girard L, Zöchbauer-Müller S, Virmani AK (2000) Genomomfattende allelotypning af lungekræft identificerer nye regioner med allelisk tab, forskelle mellem småcellet lungekræft og ikke-småcellet lungekræft samt lokus-klyngedannelse. Cancer Research. PMID: 10987304
29. Blanco R, Iwakawa R, Tang M (2009) Et genændringsprofil for humane lungekræftcellelinjer. Human mutation. PMID: 19472407
30. Bignell GR, Greenman CD, Davies H (2010) Tegn på mutation og selektion i kræftgenomet. Nature. PMID: 20164919
31. Li J, Zhao W, Akbani R (2017) Karakterisering af humane kræftcellelinjer ved hjælp af reverse-phase proteinarrays. Cancer Cell. PMID: 28196595
32. Klijn C, Durinck S, Stawiski EW (2015) Et omfattende transkriptionelt portræt af humane kræftcellelinjer. Nature Biotechnology. PMID: 25485619
33. Iorio F, Knijnenburg TA, Vis DJ (2016) Et overblik over farmakogenomiske interaktioner i kræft. Cell. PMID: 27397505
34. McMillan EA, Ryu MJ, Diep CH (2018) En kemisk tilgang til udvælgelse af personlig behandling af lungekræft. Cell. PMID: 29681454
35. Yada A, Yazawa M, Ishida S (2008) Et nyt humaniseret anti-human dødsreceptor 5-antistof, CS-1008, inducerer apoptose i tumorceller uden toksicitet i hepatocytter. Annals of Oncology. PMID: 18304965
36. Engelhard HH, Willis AJ, Hussain SI (2020) Etoposid-bundne magnetiske nanopartikler designet til fjernmålretning af kræftceller spredt i cerebrospinalvæskebanerne. Frontiers in neurology. PMID: 33329349
37. Wan XD, Zhou XL, Liu JL, Xu H (2025) Genmanipulerede lungeceller, der målretter sig mod SLC7A11, og bakterielle ekstracellulære vesikler, der udtrykker SLC7A11-siRNA, hæmmer udviklingen af ikke-småcellet lungekræft. Bioengineering & Translational Medicine. PMID: 41030277
38. Forgacs E, Wren JD, Kamibayashi C (2001) Søgning efter mikrosatellitmutationer i kodende regioner i lunge-, bryst-, æggestok- og kolorektal kræft. Oncogene. PMID: 11314036
39. Modi S, Kubo A, Oie H (2000) Proteinekspression af den RB-relaterede genfamilie og SV40-stort T-antigen i mesoteliom og lungekræft. Oncogene. PMID: 11030152